Hjem

Bogø Fiber

Baggrund

 

Bogø blev ikke tilkendt nogle midler fra den offentlige bredbåndspulje i første omgang. Nu har der så vist sig en ny mulighed, idet SEAS NVE har oprettet deres egen pulje, som man kan søge gennem deres bredbåndsfirma, Fibia.

 

Vores mål er at få udbredt fiberbredbånd til alle husstande på Bogø. Udover de umiddelbare fordele i hurtigt internet og spændende TV pakker, er der også en klar fordel i forbindelse med et eventuelt hussalg, da mange købere lægger stor vægt på en solid internetforbindelse.

 

Vi har derfor sat os for at samle tilkendegivelser fra så mange bogøere som muligt og dermed gøre vores ø til et interessant forretningsområde for Fibia, hvilket forhåbentlig vil resultere i omfattende bredbåndsdækning på Bogø. Vi kan ikke garantere noget, men jo flere tilmeldte, desto større chance er der for succes.

 

Fibias betingelser er, at man udover et tilmeldingsgebyr på 1995kr for private, binder sig til et abonnement i minimum 6 mdr. Man kan ikke tilmelde sig uden at tegne abonnement.

 

Du kan læse mere om Fibia og de forskellige tilbud på fibia.dk.

 

Tilmeldingsfristen er 1. marts 2017.

 

 

Venlig hilsen

Kia Mulbjerg Bægaard og Rasmus Friis-Vestergaard